Flodmundingerne og deltaerne fungerer som sedimentfælder efterfulgt af den omfangsrige kontinentalsokkel som strækker sig op til 900 km ud for Sibirien. (*AMAP bathymetry Fig s11). Kun omkring 10-20% af partiklerne fra Ob og Yenisey floderne transporteres længere ud end deltaernes grænser og Kara havbundssokkelen. Mackenziedeltaet vokser med adskillige cm sediment om året. Noget af sedimentet flyder ud over havisen om foråret. Senere lægger det sig som en fane ud i havet og fortsætter udbredelsesprocessen. Havbundens udformning, afstanden til kysten og isdækket bestemmer de fysiske karakteristika og processer på kontinentalsokkelen. (AMAP havsokkel fig p29). Vandet fra floder og havis køler havvandet over sokkelen, men sommerens sol varmer de lavvandede vande op til 4-5 C om sommeren.

Når det kolde overfladevand (tæt ved 0 C) med lavt saltindhold løber ud i nordatlanten møder det og overlapper det atlanterhavets varme vand (3,5-6 C). Det varme vand medbringer varme fra verdens sydlige oceaner og er ansvarlig for Golfstrømmen. Det er grunden til at Svalbard, Island og Vesteuropa har varmere klimaer end tilsvarende breddegrader i Nordamerika og Rusland. Efterhånden som det varme og saltholdige vand når Arktis og møder det kolde vand, der løber ud i nordatlanten, trænger det sig sammen, afkøles og synker mod dybderne. Det er en langsom proces, men hvert år synker der adskillige millioner kubik km af vand, der bevæger sig mod syd på bunden af Atlanterhavet. Dette er transportbåndet der flytter varme rundt om jorden. (*AMAP havets cirkulation s13).