|
Ud i havene
og oceanerne |
|
Den tidlige flod af smeltevand fra
land genererer en overflod af koldt vand fra landområderne
omkring Det arktiske Hav. Der flyder årligt ca. 4.000 kubik
km vand ud af floderne. Det dækker kun omkring 2% i forhold
til det vand som flyder til Atlanterhavet, og endnu mindre i forhold
til Beringstrædet, men det er en høj andel sammenlignet
med andre oceaner. Smeltevandet bærer næringsstoffer
og sediment med sig som gletcherne har er kværnet ud af klipperne.
De grovere sedimenter deponeres efterhånden som vandgennemstrømningen
aftager, især på fladt terræn, men enorme mængder
af fint dynd transporteres ud i flodmundinger og have. |
|
Yenisey floden flytter omkring 6 millioner
tons sediment ud i det lavvandede Kara Hav hvert år ved hjælp
af 60 kubik km vand. Mackenzie floden flytter 7 gange mere sediment
ud i Beaufort Havet selvom vandmængden kun svarer til halvdelen
af Yenisey. Grunden er at Yenisey strækker sig ud over flad
frossen tundra, mens Mackenzie er kortere, stejlere, med mindre
permafrost i regionen og med meget mere blotlagt jordbund og klippe.
(*AMAP kort s28). |
Sea ice extent in September and March and the major surface currents
governing the transport of sea ice. |
Flodmundingerne og deltaerne fungerer som sedimentfælder
efterfulgt af den omfangsrige kontinentalsokkel som strækker
sig op til 900 km ud for Sibirien. (*AMAP bathymetry Fig s11).
Kun omkring 10-20% af partiklerne fra Ob og Yenisey floderne transporteres
længere ud end deltaernes grænser og Kara havbundssokkelen.
Mackenziedeltaet vokser med adskillige cm sediment om året.
Noget af sedimentet flyder ud over havisen om foråret. Senere
lægger det sig som en fane ud i havet og fortsætter
udbredelsesprocessen. Havbundens udformning, afstanden til kysten
og isdækket bestemmer de fysiske karakteristika og processer
på kontinentalsokkelen. (AMAP havsokkel fig p29). Vandet
fra floder og havis køler havvandet over sokkelen, men
sommerens sol varmer de lavvandede vande op til 4-5 C om sommeren.
|
Overfladevandet og havisen cirkulerer
i Beaufort Havet og bevæger sig generelt mod vest fra det
østlige arktis imod vest hvor de løber ud i nordatlanten.
Det tager kun 5-6 år for havisen at bevæge sig fra Bering
Havet ud for Alaska til nordatlanten selvom det generelle mønster
skjuler mange af de mere lokale bevægelser (*AMAP havisens
cirkulation s32). |
Når det kolde overfladevand (tæt ved 0 C) med lavt
saltindhold løber ud i nordatlanten møder det og
overlapper det atlanterhavets varme vand (3,5-6 C). Det varme
vand medbringer varme fra verdens sydlige oceaner og er ansvarlig
for Golfstrømmen. Det er grunden til at Svalbard, Island
og Vesteuropa har varmere klimaer end tilsvarende breddegrader
i Nordamerika og Rusland. Efterhånden som det varme og saltholdige
vand når Arktis og møder det kolde vand, der løber
ud i nordatlanten, trænger det sig sammen, afkøles
og synker mod dybderne. Det er en langsom proces, men hvert år
synker der adskillige millioner kubik km af vand, der bevæger
sig mod syd på bunden af Atlanterhavet. Dette er transportbåndet
der flytter varme rundt om jorden. (*AMAP havets cirkulation s13).
|