 |
Sne, is og vand
Den gyldne fisk i Arktis |
| |
Størsteparten af de arktiske
vande er oligotrofiske (dvs. har lidt næring), fordi is, sne
og klippegrund giver meget lidt næring. På trods af
den manglende næring vokser der alger et godt stykke under
isen i frosne søer, og danner således basis for den
arktiske fødekæde. Algerne fortæres af en række
forskellige krebsdyr (vandlopper og små rejer) og insektlarver,
der fortæres af fjeldørreden som den eneste fisk der
lever naturligt i arktiske søer (*Fjeldørred, AMAP
s24). Den er ekstremt succesfuld, lever op til 25 år og mere,
vokser til en vægt af 15-16 kg og findes i hele den cirkumpolare
region. Denne ene art illusterer mange hovedelementer af ferskvandsbiologi
og humanøkologi i det høje nord. |
| |
Fjeldørreden er genetisk tilpasset
til at kunne overleve i lave temperaturer, og dens leveområder
strækker sig helt ind i arktiske øer såsom Svalbard.
Den lever størstedelen af året i floder og søer,
men migrerer til kystfarvandene i 1-2 måneder om sommeren,
hvor den lever godt på den rige fødemængde før
den returnerer for at yngle. Det varierer en del hvornår den
bliver kønsmoden, og gydning finder måske sted årligt,
hvert andet år og nogle gange sjældnere - alt afhængigt
af de miljømæssige betingelser. Nogle bestande lever
året rundt i søer omgivet af land og udvikler specifikke
karakteristika i forhold til andre bestande. Ofte optræder
der to forskellige grupper i een bestand: en mindre størrelse
som lever på bunden af faunaen, såsom plankton, og en
større fisk der lever af de andre - kannibalisme. De ligner
to forskellige arter, så ved den nordlige grænse for
dens udbredelse, hvor det er den eneste fiskeart, udviser fjeldørreden
en meget fleksibel livsstil. |
| |
Længere mod syd blander fjeldørreden
sig med andre fiskearter der ikke kan modstå meget lave temperaturer,
men til gengæld er konkurrenter i varmere vande. Dér
hvor den lever i sameksistens med ørreden i Sverige, lever
den primært af plankton i overfladevandet, mens ørreden
udnytter bundfaunaen. Men om vinteren fortsætter fjeldørreden
med at spise og bevæger sig mod bunden, mens ørreden
har en tilbøjelighed til at stoppe med at spise, fordi den
er dårligere tilpassset de kolde temperaturer. Et lignende
eksempel på sameksistens eksisterer mellem fjeldørreden
og kildeørreden i det østlige Canada. Efterhånden
som antallet af sameksisterende fisk stiger, begynder ørredens
føde at blive mere og mere begrænset (*histogram fra
Hammer). |
| |
Den økologiske 'niche' som
fjeldørreden lever i, dens variation i størrelse og
andre biologiske egenskaber er meget bred ved den nordlige grænse
for dens udbredelse. Dens niche og livshistorie begrænses
af konkurrence fra mindre kulde-tolerante arter når biodiversiteten
stiger langs den sydlige grænse for dens udbredelse (igen
drejer det sig om miljømæssige varianter). |
| |
Fjeldørredens økologiske
egenskaber illusterer den fleksibilitet, der sandsynligvis er udbredt,
men ikke så tydelig, iblandt nordlige dyr og planter. Ydermere,
så kan fjeldørreden yngle med tæt beslægtede
arter såsom kildeørreden. Yngel mellem arter er en
egenskab der kendetegner mange nordlige fiskearter, hvilket indikerer
at evolutionen stadig er i fuld gang i den forholdsvis unge region. |
| |
Humanøkologi har også
haft en betydelig indflydelse på fjeldørredens økologi.
Nedenstående oversigt over lokale og generelle indflydelser
illustrerer menneskets generelle rolle i det høje nord: |
Fishing on Kamchatka River, Russian Federation. |
I århundreder udvalgte inuit
i Grønland og Canada steder hvorfra de permanent kunne fange
fiskearter der migrerede fra havet op i floderne. Samere fyldte
traditionelt alpine ferskvande op med ørred til brug som
spisekamre langs rensdyrenes migrationsruter. |
| Selektiv langtidsfiskeri med nedgarn
fjerner større fisk og påvirker bestandenes strukturer
og livstræk. Brug af gift og dynamit har fjernet bestande
på Svalbard. Gentaget overfiskeri af migrerende fisk med fiskefælder
af sten ('saputit') har ført til udryddelsen af lokale fiskebestande
i Grønland. |
| |
Udbredt byggeri af hydroelektriske
dæmninger har ændret vandstande, reduceret gydning
langs kystlinier, udvidet åbne vandarealer og begrænset
fødemulighederne. |
| |
Overfiskeri af vigtige byttedyrsarter
(lodde og polartorsk) har reduceret fødemængderne for
migrerende ørreder til havs. |
| |
Introduktionen af andre fiskearter
og ferskvandsrejer for at forbedre fiskeri har reduceret ørredbestanden
pga. konkurrence, forårsaget genetiske ændringer ved
yngel mellem arter og har påvirket fødekæder.
Andre uforventede resultater er reduktion eller tab af havlit og
rovdyr der jæger fisk (lommer, store skalleslugere og fiskeørne). |
| |
Syredannelse pga. atmosfæriske
forureningsstoffer fra sydlige regioner samler sig i vinterens sne
og frigøres under forårets optøning. Dette har
elimineret fiskene i mange skandinaviske søer, men til gengæld
fremmet mængden af plankton of insektspisende fugle samtidigt
med at det har reduceret de fiskespisende fuglebestande. |
|
Persistent organic pollutants
(POPs) eller vedvarende organiske forureningsstoffer, inkl. pesticider,
bliver transpoteret op gennem fødekæden. Fjeldørred
befinder sig på et mellemstadie i fødekæden,
og mange bestande har niveauer der ligger over de nationale grænseværdier
(*cirkumpolart kort s84 AMAP). |
|
Klimaopvarmning vil tillade konkurrende dyre- og plantearter
at overleve bedre, og grænserne for deres udbredelse vil
ændre sig. Fjeldørredernes fordele ved vinterføde
vil blive reducerede da opvarmningen forventes at virke størst
om vinteren. Ørredbestandens leveområder vil udvide
sig mod nord, men dens sydlige grænser vil samtidigt rykke
længere mod nord.
|
Previous
Chapter 