 |
Det landbaserede
økosystem - eller økosystemer
En kæde af liv - og død |
| |
På afstand er det tydeligt at
se hvem der spiser hvem, hvis man tager et udsnit i tid: |
| |
Lav ---> rensdyr ---> ulv
Græs ---> lemming ---> sneugle
Birk ---> møl ---> sangfugl (lærke) --->
falk
Frø ---> værling ---> dværgfalk
|
| |
Sandheden er en kompleks kæde,
hvori distinktionen mellem planteædere og rovdyr er en gråzone.
De fleste dyr indtager en forskellighed af mad, alt afhængigt
af hvad der er tilgængeligt. De store rovdyr i toppen indtager
en varieret kost, og mange falder tilbage på insekter og planter
når deres hovedfødekilder er begrænsede. Store
dyr kan generelt ikke spises af de mindre, men det er ikke helt
sandt når man ser ræve der spiser rensdyr, døde
af sult, eller forsvarsløse nyfødte kalve. |
| |
Lemminger og andre små pattedyr
udgør en nøgleføde for mange rovdyr. De store
udsving i lemmingebestande synes umiddelbart at være et problem
for de rovdyr der er afhængige af dem, for at kunne fodre
deres yngel. Rovdyr tilpasser sig omstændighederne ved at
justere antallet af unger til lemmingernes cyklus. Når lemmingetallene
er høje, er sneuglers, kjovers, hermeliners og andre rovdyrs
kuld ligeså. Mange migrerer ligefrem til områder med
ekstra mange lemminger. Selv rensdyr spiser lemminger på dette
tidspunkt. Rovdrift, sygdom og overgræsning er skyld i at
lemmingebefolkningerne falder igen. I de følgende år
føder rovdyrene derfor færre unger, slet ingen unger,
eller migrerer. Derefter kommer lemmingebestandene sig igen. |
| |
Dette er den klassiske lemmingecyklus
kombineret med rovdyr-bytte dynamik. Byttebestanden vokser efterfulgt
af voksende rovdrift, hvilket får byttebestanden til at dale
igen, hvorefter antallet af rovdyr ligeledes daler. Sandheden er
sjældent så simpel, men det illustrerer noget af fødekædens
dynamik, samt lemmingernes nøgleposition i det arktiske system.
En anden skjult dynamik finder vi i et andet sted i systemet - forrådnelsescyklussen. |
| |
Lemminger lever af bladrødderne
på græs og siv. I en tid med mange lemminger ligner
en tundraeng en klippet mark - men før den er høstet.
De friske blade og lemmingernes ekskrementer konsumeres af bakterier,
svampe, hvirvelløse dyr og insektlarver, som igen ædes
af andre hvirvelløse dyr. Komposterings- eller forrådnelsescyklussen
fører til et boom af voksne insekter der jages af biller
og edderkopper. Det tidlige boom af stankelben, dansemyg og myg
er grundføde for en anden gruppe større rovdyr - insektædende
dyr: piber, lærker, værlinger, og i vådere områder:
vadefuglen. Alle disse tilgår fødekæden over
jorden som bytte for falke, kjover og ugler. På denne måde
forbinder forskellige dele af økosystemet sig med hinanden. |
|
Previous
Chapter 