|
Nordlige økosystemer
og miljømæssige forandringer |
|
Hvis du så ned fra det ydre
rum, igennem solens solvinde der farer afsted med 200 km per minut,
igennem den -200 C stratosfære med sin reducerede ozon, igennem
grænselaget ved 3 km imellem den øvre og nedre atmosfære,
så ville du få øje på Arktis i vintermørket,
domineret af polarisens 2 millioner km2 (*). Iskappen, der er centreret
i Det arktiske Hav, strækker sig sydover til iskanten ved
den snævre åbning til Atlanterhavet, forbi Grønland
og Island, og til det 45 mil brede Bering-stræde mellem Chukotka
og Alaska der løber ud i Bering Havet. Iskappen dækker
også landet der omringer Det arktiske Hav, med den grønlandske
indlandsis på 1,8 millioner km2 i op til 3 km tykkelse. Gletchernes
fingre spreder sig ned af bjergsider i Norge, Uralbjergene, Kolima,
Alaska, Yukon og Baffin Island til et godt stykke under polarcirklen. |
|
Den dybe sne ligger som et tæppe
henover land der støder op til havene, men dækker knapt
polarørkenerne og semiørkenerne på kontinentet,
hvor moskusokser og rensdyr leder efter fodder, hvor ræve
og ulve søger føde, og hun-isbjørne ligger
i vinterhi og føder i deres snehuler. Under sneen findes
der kiler af permafrost; dybt og kontinuerligt i Arktis, men diskontnuerligt
i Subarktis. Isen, der ligger på overfladen af dybere søer,
floder og have, dækker vand der stadig er over frysepunktet
mens luftemperaturen er -50 C eller derunder. |
|
I takt med årstiderne, stiger solen over horisonten og
varmer luften i Arktis, hvorefter havisen bliver tyndere og trækker
sig tilbage. Sneen og isen på jorden smelter; floder fyldes
med smeltevand, store mængder vand løber ud i kystfarvandene
og nedsætter både temperatur og saltindhold (**).
Vandene cirkulerer i Det arktiske Hav og tvinger sig frem under
det varmere overfladevand , igennem de smalle udgange og ud i
nordatlanten og Stillehavet (**). Hvaler og sæler bevæger
sig nordpå og udgør en fødekilde for isbjørne.
På land varmer solens stråler vegetationen og den
nøgne jord, og temperaturerne stiger. Næsten i løbet
af en nat stråler landet af farver - delvist fordi der ikke
er nogen nat. Migrerende rensdyr, gæs, ænder og vadefugle
vender tilbage for at leve af de nyspirede planter og klækkede
insekter (**). Laks trækker i floderne og bjørnene
mæsker i sig. Under jordoverfladen stiger temperaturerne
langsomt, og jorden forvandler sig til et aktivt lag hvor mikro-organismer
og insektlarver bliver aktive. Over permafrosten begynder organisk
materiale at forrådne.
|
|
Dette er det arktiske økosystem!
Kryosfæren. Det er relativt selvstændigt (et nordligt
Midelhav): atmosfæren, landet, ferskvandet og havet er sammenhørige
vertikalt og til siderne. Der er cirkulation fra landet til vandet
til havet og tilbage igen. Der finder en cirkulation sted af is
og hav, kemikalier, dyr og planter, og mennesker i og rundt om Det
arktiske Hav. Hvis man skubber til en del af systemet, vil følgerne
kunne mærkes andre steder i systemet. Hvis klimaet ændrer
sig - som det altid har gjort - og det bliver varmere, vil øgede
mængder af smeltevand cirkulere i Det arktiske Hav. Hvis loddebestanden
i havet falder drastisk kan følgerne mærkes på
land via fødekæden. Hvis forurenende stoffer slipper
ud i atmosfæren eller i havet ét sted, så bliver
de højst sandsynligt transporteret til andre egne af regionen. |
|
Dette udgør et helt, integreret, dynamisk økosystem
i stor skala, drevet af solen.
|
Men det er ikke isoleret fra resten
af jorden - intet økosystem er fuldstændigt isoleret.
Det arktiske økosystem overlapper ind i varmere regioner
mod syd og vekselvirker med disse. Arktiske vinde bringer kold luft
sydpå om vinteren, mens de sydlige vinde bringer varmere luft
- og forurenende stoffer - nordpå (**). Pattedyr, fugle og
fisk migrerer om sommeren for at finde føde og for at yngle
i de rige grænseområder ved havisen, langs kysterne,
flodmundingerne og vådområderne, for derefter at returnere
sydpå om vinteren. Havet afkøles efterhånden
som strømme bringer vandet nordpå, mens koldt frisk
vand fra smeltende sne og is tilføres et globalt 'transportbånd'
der cirkulerer varme. Et fænomen med en altafgørende
betydning for klimaet på land og hav (**). |
|