The ArcticMainpage
View Bigger Map
PDF-version
PDF-version
of this article
Arktis ER et økosystem
Bill Heal
CHAPTERS:
Next ChapterNext Chapter
Nordlige økosystemer og miljømæssige forandringer
  Hvis du så ned fra det ydre rum, igennem solens solvinde der farer afsted med 200 km per minut, igennem den -200 C stratosfære med sin reducerede ozon, igennem grænselaget ved 3 km imellem den øvre og nedre atmosfære, så ville du få øje på Arktis i vintermørket, domineret af polarisens 2 millioner km2 (*). Iskappen, der er centreret i Det arktiske Hav, strækker sig sydover til iskanten ved den snævre åbning til Atlanterhavet, forbi Grønland og Island, og til det 45 mil brede Bering-stræde mellem Chukotka og Alaska der løber ud i Bering Havet. Iskappen dækker også landet der omringer Det arktiske Hav, med den grønlandske indlandsis på 1,8 millioner km2 i op til 3 km tykkelse. Gletchernes fingre spreder sig ned af bjergsider i Norge, Uralbjergene, Kolima, Alaska, Yukon og Baffin Island til et godt stykke under polarcirklen.
  Den dybe sne ligger som et tæppe henover land der støder op til havene, men dækker knapt polarørkenerne og semiørkenerne på kontinentet, hvor moskusokser og rensdyr leder efter fodder, hvor ræve og ulve søger føde, og hun-isbjørne ligger i vinterhi og føder i deres snehuler. Under sneen findes der kiler af permafrost; dybt og kontinuerligt i Arktis, men diskontnuerligt i Subarktis. Isen, der ligger på overfladen af dybere søer, floder og have, dækker vand der stadig er over frysepunktet mens luftemperaturen er -50 C eller derunder.
View Larger Image

I takt med årstiderne, stiger solen over horisonten og varmer luften i Arktis, hvorefter havisen bliver tyndere og trækker sig tilbage. Sneen og isen på jorden smelter; floder fyldes med smeltevand, store mængder vand løber ud i kystfarvandene og nedsætter både temperatur og saltindhold (**). Vandene cirkulerer i Det arktiske Hav og tvinger sig frem under det varmere overfladevand , igennem de smalle udgange og ud i nordatlanten og Stillehavet (**). Hvaler og sæler bevæger sig nordpå og udgør en fødekilde for isbjørne. På land varmer solens stråler vegetationen og den nøgne jord, og temperaturerne stiger. Næsten i løbet af en nat stråler landet af farver - delvist fordi der ikke er nogen nat. Migrerende rensdyr, gæs, ænder og vadefugle vender tilbage for at leve af de nyspirede planter og klækkede insekter (**). Laks trækker i floderne og bjørnene mæsker i sig. Under jordoverfladen stiger temperaturerne langsomt, og jorden forvandler sig til et aktivt lag hvor mikro-organismer og insektlarver bliver aktive. Over permafrosten begynder organisk materiale at forrådne.

View Larger Image

Dette er det arktiske økosystem! Kryosfæren. Det er relativt selvstændigt (et nordligt Midelhav): atmosfæren, landet, ferskvandet og havet er sammenhørige vertikalt og til siderne. Der er cirkulation fra landet til vandet til havet og tilbage igen. Der finder en cirkulation sted af is og hav, kemikalier, dyr og planter, og mennesker i og rundt om Det arktiske Hav. Hvis man skubber til en del af systemet, vil følgerne kunne mærkes andre steder i systemet. Hvis klimaet ændrer sig - som det altid har gjort - og det bliver varmere, vil øgede mængder af smeltevand cirkulere i Det arktiske Hav. Hvis loddebestanden i havet falder drastisk kan følgerne mærkes på land via fødekæden. Hvis forurenende stoffer slipper ud i atmosfæren eller i havet ét sted, så bliver de højst sandsynligt transporteret til andre egne af regionen.

View Larger Image

View Larger Image

Dette udgør et helt, integreret, dynamisk økosystem i stor skala, drevet af solen.

Men det er ikke isoleret fra resten af jorden - intet økosystem er fuldstændigt isoleret. Det arktiske økosystem overlapper ind i varmere regioner mod syd og vekselvirker med disse. Arktiske vinde bringer kold luft sydpå om vinteren, mens de sydlige vinde bringer varmere luft - og forurenende stoffer - nordpå (**). Pattedyr, fugle og fisk migrerer om sommeren for at finde føde og for at yngle i de rige grænseområder ved havisen, langs kysterne, flodmundingerne og vådområderne, for derefter at returnere sydpå om vinteren. Havet afkøles efterhånden som strømme bringer vandet nordpå, mens koldt frisk vand fra smeltende sne og is tilføres et globalt 'transportbånd' der cirkulerer varme. Et fænomen med en altafgørende betydning for klimaet på land og hav (**).
Next ChapterNext Chapter
The Arctic is an Ecosystem, by Bill Heal. http://www.thearctic.is
Copyright Stefansson Arctic Institute and individual authors ©2000
Developed in partnership with the EU Raphael Programme