|
Konflikter over
land og ressourcer i den moderne verden
En anden slags omkostning: lokal og udefrakommende
forurening |
|
Udvindingen af ressourcer medvirker
forurening og miljømæssigt forfald. Valdez var stedet
hvor et katastrofalt olieuslip fandt sted i 1988, da et tankskib
lækkede efter at have stødt på et klippeskær,
og efterfølgende ødelagde livet i et meget stort område.
En repræsentant for khanty, i det vestlige Sibiriens oliefelter,
har beskrevet hvordan den akkumulerede langtidsforurening, forårsaget
af et 3 cm tykt olielag der flyder på floderne, slår
alt ihjel på dets vej. I dette lille område regner han
med at 28 floder, der tidligere brugtes til kommercielt fiskeri,
og at over 100 millioner km2 der blev brugt som græsningsområder
for rensdyr, er ødelagte. Det er blot endnu en dimension
af tragedien, at olie- og gasaflejringer ofte forkommer i selvsamme
områder hvor de bedste fiskesteder forefindes. |
|
Lokale militære aktiviteter
har ligeledes ødelagt miljøet. Arktis blev i stigende
grad militariseret under den 'kolde krig' fra de tidlige 1950ere
til de sene 1980ere. Byggeriet af militære anlæg har
begrænset de indfødte folks bevægelser, og har
i nogle tilfælde forårsaget at de er blevet tvangsforflyttet.Ofte
har anlæggenes eksistens betydet at affald er blevet spredt
ud i de omkringliggende områder. Under den kolde krig forurenede
Sovjetunionens atomprøvesprængninger på øen
Novaya Zemlaya de fleste græsningsarealer for rensdyr i Rusland
og Skandinavien. |
|
Men det er ikke al forureningen i
Arktis der skabes lokalt. Meget produceres langt væk i de
temperede zoners storbyer. Luftbåren forurening bliver løftet
til Arktis ved hjælp af vindene og jordens rotation. Et hul
i ozonlaget, som det der blev opdaget over Antarktis, er måske
også ved at danne sig over Arktis. Røg fra de industrialiserede
lande skaber 'arktisk tåge', alt imens giftige kemikalier
optages i plante- og dyrelivet. I 1986 blev grænsingsområder
til rensdyr forurenet med radioaktivt materiale fra nedsmetningen
af en reaktor ved atomkraftværket Chernobyl i det sydlige
Ukraine. |
|
Giftstofferne indgår i fødekæden,
hvor de passerer fra plankton til hvaler, eller fra lav til rensdyr
og tilsidst ender i menneskers kroppe. Ved hver etape bliver koncentrationen
af toksiner/ giftstoffer stærkere. Langs kysterne er man begyndt
at finde sæler med højere indhold af kviksølv
end i de årer hvorfra kviksølvet oprindeligt er udvundet.
Tungmetaller og andre toksiner overføres fra inuit mødres
brystmælk til deres spædbørn. Inde i landet har
radioaktiv stråling af det kødet de spiser forårsaget
en pludselig stigning i kræft blandt yngre generationer af
sibiriske rensdyrholdere. |
|