|
Konflikter over
land og ressourcer i den moderne verden
Omkostninger og fordele |
|
På grund af det barske klima
og de lange afstande kan udgifterne for udvinding af ressourcer
være skyhøje i Arktis. F.eks. kan boringen efter olie
i Beaufort Havet koste 50 gange så meget som i den varmere,
og mere fremkommelige, Mexikanske Golf. Udstyr går tabt i
storme; selv bygninger kan kollapse pga varmen, der afgives fra
deres indre optør permafrosten og forvandler underlaget til
en mose. Af en eller anden grund, er veje og jernbaner nogle gange
umulige at bygge og vedligeholde, eller også er de alt for
dyre. For overhovedet at ville arbejde i regionen, skal de ansatte
have specielt konstruerede huse, specielt tøj samt høje
bonusser. Mennesker og udstyr skal ofte flyves ind, og billetpriserne
for blot at komme til og fra byerne kan være meget dyre. |
|
Det er ikke kun det at alle forsyninger
skal flyves ind, men råstofferne der udvindes skal også
fragtes sydpå for videre forarbejdning. 1.7 millioner tønder
olie fra Prudhoe Bay i det nordlige Alaska bliver hver dag ført
igennem den 800 km rørledning, Trans Alaska Pipeline System,
til den isfri havneby Valdez længere sydpå. Her bliver
det pumpet ombord i tankskibe og sejlet yderligere sydpå til
USAs vestkyst. Rørledningen kostede i 1974 8-9 milliarder
dollars at bygge, og den ville i dag være langt dyrere. Miljøet
i Alaska kan ikke understøtte rafinaderier, så noget
af den olie der raffineres i syden sendes tilbage som brændstof.
Men nu koster det fem gange så meget i Barrow, hvor det oprindeligt
kom op fra undergrunden, som i Seattle langt mod syd. |
|
Der er i dag forholdsvis få
muligheder i Arktis for at udvinde råstoffer på lille
skala. Det kan simpelthen ikke betale sig, medmindre at det sker
på meget stor skala, hvorfor selv store værdifulde lagre
ikke altid er rentable at udvinde. Udregningen af rentabilitet kan
dog være mere kompleks end som så. F.eks. er det endnu
sværere og dyrere at bygge rørledninger i Sibirien
end i Alaska, men udgifterne kompenseres af at de kan betales i
rubler, men at råstoffernes salg indbringer fremmed valuta.
Derfor er det stadigt umagen værd for Rusland at bygge rørledningerne,
næsten uanset omkostningerne. |
|