The ArcticMainpage
Click to view
PDF-version
PDF-version
of this article
Arktis som et hjemland
by Piers Vitebsky
CHAPTERS:
Previous ChapterPrevious Chapter Next ChapterNext Chapter
Arktis som grænseområde
  Europæere kom til arktis som et led i deres ekspansion ud i verdens afkroge. Under deres store ekspansion til søs i det 16. og 17. århundrede udgjorde fjernøsten en interessant kilde for ædelsten, krydderier og klædestoffer. Der kunne skabes store fortjenester på handelen, men da de sædvanlige ruter rundt om Afrika eller gennem mellemøsten blev anset som lange og farlige, begyndte købmænd at søge efter nordvestpassagen til fjernøsten via øerne i det nordlige Canada. På samme tid udforskede russiske navigatører sibiriens nordlige kyst i et forsøg på at finde en nordøstpassage til Asien via Bering Strædet.
Click to view

Monument for polske politiske fanger, som tog del i bygningen af Budinka-Noril'sk jernbanen.
I løbet af det 17. århundrede strejfede russiske eventyrer ind over Sibirien og erobrede de små de små grupper folk som de mødte på deres vej. De nåede frem til Stillehavskysten, adskillige tusinde kilometre væk, på bare 60 år. De tvang den oprindelige befolkning til at fange mindre dyrearter til pelsmarkedet i en hidtil målestok, der snart udryddede selvsamme dyr.
Der var også andre slags plyndringer. Fra det 17. århundrede til slutningen af det 19. århundrede blev Europa forsynet med sæbe og olie fra hvaler. Tusinder af hvaler blev årligt slået ihjel i forskellige arktiske egne af det arktiske hav, mest af britere og skottere. I nogle perioder var den årlige fangst større end det totale antal hvaler, der i dag lever i disse områder.
Sibirein blev til det 'vilde østen'; et sted for eksilerede, kriminelle og vold. Styret i Skt. Petersborg brugte i det 19. århundrede regionen til at sende deres modstandere i eksil, og det 20. århundredes kommunister i Moskva brugte regionen som verdens længste kæde af fangelejre kaldet for Gulag.
  I 1890erne var der guldfeber i Alaska og det tilstødende Yukon distrikt i Canada. 100.000 hastede nordpå til Yukon alene, og Dawson City, der er berømt fra film, sprang øjeblikkeligt ud med en befolkning på 30.000. Siden 2. verdenskrig har der fundet en generel stigning sted i antal og størrelse af moderne industrielle byer i alle nordlige regioner, baseret på udvinding af mineraler. Alt dette har haft meget alvorlige konsekvenser for de allerede bosiddende mennesker.
Click to view

Kobberanlæg samt en række damme i den vestlige del af Noril'sk by.
Den oprindelige befolkning levede af landet kombineret med en meget lav befolkningstæthed. Da de første europæere ankom var de ofte afhængige af de lokale menneskers hjælp til at lære at overleve. Men europæerne levede hovedsagligt af handel, og efterhånden som de begyndte at bosætte sig mere permanent, medbragte de deres egne vaner: f.eks. det at bo i koncentrerede bebyggelser såsom byer. Nu bliver de ofte betalt ekstra høje bonusser for at rejse hertil for at arbejde. Nogle af disse byer, såsom Noril'sk i Sibirien, er vokset sig store. De enorme afstande betyder at disse bosteder er afhængige af luftfragt og omfattende logistisk støtte, da der næsten ingen veje eller jernbaner er, og da de ikke kan finde støtte i deres omkringliggende opland.
Click to view

Byens jubilæumsfestlig-heder.
Disse nyankomne orker ikke diæten kun bestående af kød som landet omkring tilbyder, og de har brug for en masse støtte udefra, i form af speciel mad og forskellig komfort, for at de kan føle sig tilpas. Selvfølgelig, har nogle af tilflytterne tilpaset sig livet i Arktis og lever endda af føden fra det omkringliggende land, på samme måde som der omvendt er oprindelige folk, der udelukkende lever af fødevarer fløjet dertil fra syden.
Baggrunden for disse bebyggelsers eksistens, er udnyttelsen af regionens ressourcer til gavn for syden. En høj andel af de nyankome bor kun i byerne i en kort periode før de vender tilbage til syden - måske betydeligt rigere end da de tog afsted. I Sovjetunionen, særligt fra 1960erne til 1980erne, modtog en hvid person dobbelt, eller tre gange så meget, i løn for at arbejde nordpå, og kunne ovenikøbet springe boligkøen over, når de vendte tilbage til Moskva eller andre byer i den vestlige del af landet.
Previous ChapterPrevious Chapter Next ChapterNext Chapter
The Arctic is a Homeland, by Piers Vitebsky. http://www.thearctic.is
Copyright Stefansson Arctic Institute and individual authors ©2000
Developed in partnership with the EU Raphael Programme