|
Arktis som grænseområde |
|
Europæere kom til arktis som
et led i deres ekspansion ud i verdens afkroge. Under deres store
ekspansion til søs i det 16. og 17. århundrede udgjorde
fjernøsten en interessant kilde for ædelsten, krydderier
og klædestoffer. Der kunne skabes store fortjenester på
handelen, men da de sædvanlige ruter rundt om Afrika eller
gennem mellemøsten blev anset som lange og farlige, begyndte
købmænd at søge efter nordvestpassagen til fjernøsten
via øerne i det nordlige Canada. På samme tid udforskede
russiske navigatører sibiriens nordlige kyst i et forsøg
på at finde en nordøstpassage til Asien via Bering
Strædet. |
Monument for polske politiske fanger, som tog del i bygningen af
Budinka-Noril'sk jernbanen. |
I løbet af det 17. århundrede
strejfede russiske eventyrer ind over Sibirien og erobrede de små
de små grupper folk som de mødte på deres vej.
De nåede frem til Stillehavskysten, adskillige tusinde kilometre
væk, på bare 60 år. De tvang den oprindelige befolkning
til at fange mindre dyrearter til pelsmarkedet i en hidtil målestok,
der snart udryddede selvsamme dyr. |
Der var også andre slags plyndringer.
Fra det 17. århundrede til slutningen af det 19. århundrede
blev Europa forsynet med sæbe og olie fra hvaler. Tusinder
af hvaler blev årligt slået ihjel i forskellige arktiske
egne af det arktiske hav, mest af britere og skottere. I nogle perioder
var den årlige fangst større end det totale antal hvaler,
der i dag lever i disse områder. |
Sibirein blev til det 'vilde østen';
et sted for eksilerede, kriminelle og vold. Styret i Skt. Petersborg
brugte i det 19. århundrede regionen til at sende deres modstandere
i eksil, og det 20. århundredes kommunister i Moskva brugte
regionen som verdens længste kæde af fangelejre kaldet
for Gulag. |
|
I 1890erne var der guldfeber i Alaska
og det tilstødende Yukon distrikt i Canada. 100.000 hastede
nordpå til Yukon alene, og Dawson City, der er berømt
fra film, sprang øjeblikkeligt ud med en befolkning på
30.000. Siden 2. verdenskrig har der fundet en generel stigning
sted i antal og størrelse af moderne industrielle byer i
alle nordlige regioner, baseret på udvinding af mineraler.
Alt dette har haft meget alvorlige konsekvenser for de allerede
bosiddende mennesker. |
Kobberanlæg samt en række damme i den vestlige del af
Noril'sk by. |
Den oprindelige befolkning levede
af landet kombineret med en meget lav befolkningstæthed. Da
de første europæere ankom var de ofte afhængige
af de lokale menneskers hjælp til at lære at overleve.
Men europæerne levede hovedsagligt af handel, og efterhånden
som de begyndte at bosætte sig mere permanent, medbragte de
deres egne vaner: f.eks. det at bo i koncentrerede bebyggelser såsom
byer. Nu bliver de ofte betalt ekstra høje bonusser for at
rejse hertil for at arbejde. Nogle af disse byer, såsom Noril'sk
i Sibirien, er vokset sig store. De enorme afstande betyder at disse
bosteder er afhængige af luftfragt og omfattende logistisk
støtte, da der næsten ingen veje eller jernbaner er,
og da de ikke kan finde støtte i deres omkringliggende opland.
|
Byens jubilæumsfestlig-heder. |
Disse nyankomne orker ikke diæten
kun bestående af kød som landet omkring tilbyder, og
de har brug for en masse støtte udefra, i form af speciel
mad og forskellig komfort, for at de kan føle sig tilpas.
Selvfølgelig, har nogle af tilflytterne tilpaset sig livet
i Arktis og lever endda af føden fra det omkringliggende
land, på samme måde som der omvendt er oprindelige folk,
der udelukkende lever af fødevarer fløjet dertil fra
syden. |
Baggrunden for disse bebyggelsers
eksistens, er udnyttelsen af regionens ressourcer til gavn for syden.
En høj andel af de nyankome bor kun i byerne i en kort periode
før de vender tilbage til syden - måske betydeligt
rigere end da de tog afsted. I Sovjetunionen, særligt fra
1960erne til 1980erne, modtog en hvid person dobbelt, eller tre
gange så meget, i løn for at arbejde nordpå,
og kunne ovenikøbet springe boligkøen over, når
de vendte tilbage til Moskva eller andre byer i den vestlige del
af landet. |