 |
Arktis
som et hjemland
Introduktion til indfødte grupper |
|
Komi hyrder med deres flok.
Pigen er en danser i en lokal dansetrup.
Hundeslædeløb stammer oprindeligt århundreder
tilbage fra Sibirien og Chukotka, men har siden fundet indpas
i Alaska og Canada.
Ung Nivkh pige med en frisk laksefangst.
Evenky rensdyrholder prøver at få kontakt med landsbyen.
I gang med at lave perlesmykker baseret på traditionelle
mønstre.
Lille Beringia hundeslædeløb for børn blev
fornyligt organiseret, for at opmuntre børn til at tage
del i denne gamle tradition for deres folkeslag.
Vinderne af det Lille Berengia løb.
Evenky dansetrup optræder ved åbningen af det Lille
Berengia slæde løb.
Foran en hyrdes telt.
Rensdyrholders sommerlejr.
Evenky familie med slædehund.
|
Det ville være fejlagtigt
at dele historien om arktis op i to dele: før og efter europæernes
ankomst. Europæerne ankom gradvist, og berørte forskellige
regioner på forskellige måder på forskellige tider.
De indfødtes traditioner, samt de arkæologiske fund,
viser at befolkningerne, som nu hedder indfødte, selv havde
emmigreret meget i de forudgående par tusinde år. Nogle
inuit ankom til Grønland fra Canada for ca. 1.000 år
siden, ikke lang tid før vikingerne ankom fra Europa. Vikingerne
medbragte en landbrugskultur. Deres samfund bestod i næsten
500 år, men døde sandsynligvis af kombinationen af
klimatiske ændringer, manglende fangst, samt manglende kulturel
kontakt. De arktiske fangere tilpassede sig bedre det koldere klima,
og blev derfor forfædrene til den moderne grønlandske
befolkning. I det asiatiske nord, for nu at tage et andet eksempel,
hedder den største gruppe sakha (eller yakut), og udgør
382.000 mennesker. De taler et sprog beslægtet med tyrkisk
og emmigrerede fra Centralasien og ind i Lena dalen i middelalderen.De
fandt ved deres ankomst, at landet allerede var bosat af Evenky,
tvang dem ud af dalen og op i bjergene, hvor disse nu rensdyrholdere.
Selv ikke Evenkerne tilhørte egentligt den oprindelige befolkning,
men var tidligere vandret dertil fra det nordlige Kina. Der er de
i famile med Manchu, som indtil begyndelsen af det 20. århundrede
var herskere af det kinesiske rige. |
| Grundet den stigende efterspørgsel
på selvstyre, er tendensen i moderne politik, at markere en
skarp grænse mellem folk af europæisk oprindelse og
andre grupper, der har været i regionen forud for europæerne,
og som derfor kan påstå at være oprindelige eller
indfødte. Tilflytterne er selv delt i russere, amerikanere,
nordmænd, danskere og mange andre (f.eks. lever der mange
mennesker af japansk, koreansk, filipinsk og mexicansk oprindelse),
og de kan anses som blot værende den seneste bølge
af folk, der er flyttet mod nord. Det bør nævnes, at
der i tidligere tider, såvel som i dag, var mange blandede
ægteskaber mellem forskellige indfødte grupper og mellem
lokale folk og tilflyttere. |
| Der er dog en vigtig forskel
mellem tilflyttere og alle andre grupper. Tilflyttere er for størstedelens
vedkommende ikke afhængige af landet for at overleve, men
kommer som repræsentanter for en global industriel kultur,
der fortsætter med at brødføde dem ved hjælp
forsyninger via luftfragt. Selvfølgelig findes der også
grupper af ikke-indfødte folk, der bruger naturens ressourcer
og landet til fiskeri på lille skala, eller landbrug som i
Island og andre arktiske lande hvor dette billede ikke stemmer overens.
For at mennesker skal kunne overleve og trives i dette landskab,
som de oprindelige folk har gjort, kræves der enestående
tilpasning. Denne tilpasning er ikke blot en fysisk i forhold til
klimaet som alle nyankome skal vænnes til. Det er også
den kulturelle tilpasning, som har udviklet sig over tusinder af
år. Denne kultur er baseret på et ganske bestemt verdenssyn,
der ser på hvordan naturens betydning, og hvordan mennesker
passer ind i den. |
| På trods af alle
deres forskelle er nordlige folkeslag ganske ens i de måder
hvorpå de har tilpasset lokale materialer for at muliggøre
deres liv. Dette har ikke kun at gøre med deres jagt og fangst
metoder. I hele regionen er dyreskind det eneste lokale materiale
som kan spredes ud og bruges til tøj og fodtøj, samt
til dække over telte og til at betrække både med. |
| Alle folk har udviklet
en form for ski, slæde, toboggan eller snesko. Mange har tæmmet
hunde eller rensdyr og trænet dem til at bære oppakning
eller trække slæder. |
| I Sibirien bruges rensdyr
også til at ride på. Selvfølgelig har alle folkeslag
i det nordlige udviklet metoder til at indfange og kontrollere dyrene,
som ellers ville vandre over det hele uden for deres rækkevidde:
fælder, fangstfolde, bue og pil, samt fiskegårde og
net til fisk. |
| Ben, knogler og gevirer
bruges overalt som hårdt materiale, ligesådan som træ
gør hvor end det er tilgængeligt. Nordlige folkeslag
har altid overlevet ved at tilpasse sig, og ved at tage fordel af
tilgængelige teknologier. Så nu kombinerer de skindbåde
med påhængsmotorer og rifler, siden disse er praktiske
og anvendelige. |
| Indenfor disse ligheder
har forskellige grupper tilpasset sig specielt til lige netop deres
omgivelser. Inuit og deres beslægtede, såsom Yupit og
Inupiat i Alaska, samt Kalaallit i Grønland, lever langs
en stor del af den samlede arktiske kyststrækning. Her er
landet uproduktivt og de lever af havet ved at fiske og ved at jagte
sæler og hvaler. Med denne livsstil forbinder havet dem snarere
end at adskille dem. Inuit rejser med kajak og andre slags både
om sommeren, mens de bevæger sig meget hurtigt med hundeslæde
eller snescooter over havets frosne overflade om vinteren. |
| De mange andre grupper
lever altovervejende syd for trægrænsen, ved at fange
ferskvandsfisk og jage landdyr. Derudover, har de fleste grupper
i Europa og Asien og tamme rensdyrflokke. Disse indlandsgrupper
inkluderer også dem der kaldes indianere i Nordamerika, samt
mange forskellige folkeslag i det russiske Sibirien. |
| De amerikanske indianere
nordligste repræsentanter for den den meget store og varierede
række af indfødte folk, som allerede beboede Nordamerika
forud for europæernes ankomst. Medlemmer af den athabaskanske
sproggruppe som lever i Alaska og Canadas Yukon territorium inkluderer
tanaina, kuchin samt copper river grupperne. Traditionelt set har
mange af disse levet levet meget af laks og andre fisk fra floderne.
Det centrale og østlige Canada er hjem for de mange cree
grupper, som danner en del af algonquian sproggruppen, der strækker
sig langt mod syd til blackfoot og cheyenne i USA. En af de større
nordlige cree grupper er naskapi i Quebec, der traditionelt fulgte
efter de store flokke af vilde caribou. |
| Det russiske nord indeholder
tre folkeslag med adskillige tusinde individer i hver gruppe: komi,
kareler og sakha. Hver af disse har et administrativt deres eget
territorie, selvom de i grunden er talmæssigt underlegne overfor
russere og andre europæske kolonister, såsom ukrainere.
Derudover findes der 26 mindre grupper som tilhører adskillige
sproggrupper, og som er spredt udover hele Sibirien. Disse folkeslag
tæller hver for sig lige fra nogle få hundrede til nogle
få tusinde, tilsammen i nærheden af 186.000 mennesker.
Khanty er et af disse folkeslag. De lever langs floden Ob i det
vestlige Sibirien. Deres traditionelle økonomi var baseret
på fiskeri i de træfyldte vandløb og flodenge,
men dette er blevet voldsomt ødelagt af forurening fra oliekilder
i nærheden. Længere mod nord, omkring mundingen af floden
Ob, lever Nenets, der holder rensdyr her hvor skoven møder
tundraen. Evenky, som også lever mest af at holde rensdyr,
lever meget længere mod øst og Stillehavet. |
| En markant og usædvanlig
gruppe er samerne, som lever i det nordlige Norge, Sverige, Finland
og Rusland. De tæller tilsammen 35.000 og har sandsynligvis
levet der i 4.000 år. Samerne ved kysten var fiskere, mens
de i det indre af landet var rensdyrholdere eller ferskvandsfiskere.
Samerne har en lang histore med tæt konatkt til den skandinaviske
befolkning, og i dag er kun omkring 10% involveret i rensdyrdrift. |
|
Previous
Chapter 