The ArcticMainpage
Click to view
PDF-version
PDF-version
of this article
Arktis som et hjemland
by Piers Vitebsky
CHAPTERS:
Previous ChapterPrevious Chapter Next ChapterNext Chapter
Arktis som et hjemland
Religion
  Alle nordlige folkeslag tror på et tæt bånd mellem mennesker og natur. Mennesker og dyr siges at være istand til at forstå hinanden. Dyr siges at have ånder som påvirker menneskers lykke og skæbne. Vrede ånder var skyld i sygdom, og venlige ånder hjalp fangeren ved at guide dyrene ind på hans rute. Traditionelt kunne åndernes ønsker tydes af et medium som blev kaldt for en shamen. Ved hjælp af specielle ritualer gik shamanen i trance. Man troede at shamanens sjæl forlod kroppen, og rejste til åndernes verdener. Dér kunne shamanen prøve at vinde en syg persons sjæl tilbage, der var blevet fanget af ånderne, eller forsøge at få ånderne til at love at den hungrende gruppe ville fange vildt.
  Blandt nogle inuit blev det blandt andet fortalt at sæler blev tilvejebragt af en ånd ved navn Havets Moder, som levede på bunden af havet. Hvis folk opførte sig dårligt straffede hun dem ved ikke at tillade sælerne at blive fanget. Når først en sæl var fanget, blev den tilbudt noget vand at drikke, hvorefter dens sjæl vendte tilbage til havet, så den kunne genfødes i en ny sælkrop. Siden fangeren havde behandlet den med respekt, ville den samme sæl tillade at den blev slået ihjel af den samme fanger en anden gang. Selvom mange af disse trossager blev ændret ved indførelse af kristendommen, så tror mange stadig på den gensidige respekt mellem fanger og sæl.
  Denne tænkemåde forstærker idealet om at dele - et ideal der er så vigtigt for at alle kan overleve i det barske klima. Siden sælen har givet sig selv frivilligt til fangeren, så er han nødt til at dele sit kød med andre. En skik der i nogle områder kaldes nimat betyder at det er gode manerer for en fanger i Sibirien, der har slået en elg eller et andet større dyr ihjel, at give det hele væk til andre. Dette forventes i særlig grad af en teenager der har fanget sit første bytte, og det er ligeledes en måde for ham at vise andre, at han er blevet en rigtig fanger. I denne region er det muligt for både mænd og kvinder at blive dygtige fangere, men sådan er det ikke alle steder.
Click to view

I et værksted hvor der skæres og slibes figurer efter traditionelle mønstre.
Noget af troen er blevet svækket i dette århundrede under missionærers, lærerers og andre statsansattes indflydelse. Indfødte folk vendte i lang tid ryggen til troen på disse ting i et forsøg på at være moderne, men mange af ideerne i forholdet mellem mennesker og dyr forbliver stærke. Nogle inuit i Grønland hvisker stadig 'tak' til en sæl de lige har fanget. Med det industrielle samfunds destruktive indstilling overfor miljøet som eksempel, retter mange unge sig igen ind efter deres forældres og bedsteforældres ideer. Selv de som ikke længere tror på ånder føler ofte at der er et eller andet helligt over landet, en følelse de ofte får når de er alene; ansigt til ansigt med naturens kræfter.
Previous ChapterPrevious Chapter Next ChapterNext Chapter
The Arctic is a Homeland, by Piers Vitebsky. http://www.thearctic.is
Copyright Stefansson Arctic Institute and individual authors ©2000
Developed in partnership with the EU Raphael Programme