 |
Arktis som et
hjemland
Religion |
| |
Alle nordlige folkeslag tror på
et tæt bånd mellem mennesker og natur. Mennesker og
dyr siges at være istand til at forstå hinanden. Dyr
siges at have ånder som påvirker menneskers lykke og
skæbne. Vrede ånder var skyld i sygdom, og venlige ånder
hjalp fangeren ved at guide dyrene ind på hans rute. Traditionelt
kunne åndernes ønsker tydes af et medium som blev kaldt
for en shamen. Ved hjælp af specielle ritualer gik shamanen
i trance. Man troede at shamanens sjæl forlod kroppen, og
rejste til åndernes verdener. Dér kunne shamanen prøve
at vinde en syg persons sjæl tilbage, der var blevet fanget
af ånderne, eller forsøge at få ånderne
til at love at den hungrende gruppe ville fange vildt. |
| |
Blandt nogle inuit blev det blandt
andet fortalt at sæler blev tilvejebragt af en ånd ved
navn Havets Moder, som levede på bunden af havet. Hvis folk
opførte sig dårligt straffede hun dem ved ikke at tillade
sælerne at blive fanget. Når først en sæl
var fanget, blev den tilbudt noget vand at drikke, hvorefter dens
sjæl vendte tilbage til havet, så den kunne genfødes
i en ny sælkrop. Siden fangeren havde behandlet den med respekt,
ville den samme sæl tillade at den blev slået ihjel
af den samme fanger en anden gang. Selvom mange af disse trossager
blev ændret ved indførelse af kristendommen, så
tror mange stadig på den gensidige respekt mellem fanger og
sæl. |
| |
Denne tænkemåde forstærker
idealet om at dele - et ideal der er så vigtigt for at alle
kan overleve i det barske klima. Siden sælen har givet sig
selv frivilligt til fangeren, så er han nødt til at
dele sit kød med andre. En skik der i nogle områder
kaldes nimat betyder at det er gode manerer for en fanger i Sibirien,
der har slået en elg eller et andet større dyr ihjel,
at give det hele væk til andre. Dette forventes i særlig
grad af en teenager der har fanget sit første bytte, og det
er ligeledes en måde for ham at vise andre, at han er blevet
en rigtig fanger. I denne region er det muligt for både mænd
og kvinder at blive dygtige fangere, men sådan er det ikke
alle steder. |
I et værksted hvor der skæres og slibes figurer efter
traditionelle mønstre. |
Noget af troen er blevet svækket
i dette århundrede under missionærers, lærerers
og andre statsansattes indflydelse. Indfødte folk vendte
i lang tid ryggen til troen på disse ting i et forsøg
på at være moderne, men mange af ideerne i forholdet
mellem mennesker og dyr forbliver stærke. Nogle inuit i Grønland
hvisker stadig 'tak' til en sæl de lige har fanget. Med det
industrielle samfunds destruktive indstilling overfor miljøet
som eksempel, retter mange unge sig igen ind efter deres forældres
og bedsteforældres ideer. Selv de som ikke længere tror
på ånder føler ofte at der er et eller andet
helligt over landet, en følelse de ofte får når
de er alene; ansigt til ansigt med naturens kræfter. |
|
Previous
Chapter 